Abonnementsbetingelser
Opdateret 25.11.2024
1. Betaling og betalingsdato
Ved oprettelse af abonnement accepterer kunden, at det tilknyttede betalingskort automatisk bliver trukket det aftalte beløb i starten af hver abonnementsperiode. Medmindre andet er oplyst, trækkes betalingen den 1. dag i hver måned. jf punkt 18 i handelsbetingelser.
Alle betalinger håndteres sikkert via Quickpay, og vi accepterer betalingskort fra Mastercard, Maestro og Visa.
2. Opbevaring af kortoplysninger
Ved tilmelding til et abonnement gemmes kundens kortoplysninger sikkert hos vores betalingsudbyder Quickpay, som er PCI-DSS-certificeret. Dette gør det muligt at trække det aftalte beløb automatisk i hver abonnementsperiode. Webcenter har ikke adgang til dine fulde kortoplysninger.
3. Start, bindingsperiode og opsigelse
Abonnementet træder i kraft, når tilmeldingen er gennemført og bekræftet.
Nogle abonnementer kan være underlagt en bindingsperiode. I sådanne tilfælde kan abonnementet først opsiges ved udgangen af bindingsperioden. Herefter kan opsigelse ske med 14 dages varsel før næste betalingsdato.
Opsigelse skal ske skriftligt. Kunden skal have modtaget en bekræftelse på opsigelsen. Ved opsigelse ophører adgangen til tjenesten ved udgangen af den betalte abonnementsperiode.
4. Prøveperiode
Hvis abonnementet indeholder en gratis prøveperiode, vil varighed og vilkår fremgå tydeligt ved tilmelding. Når prøveperioden udløber, overgår abonnementet automatisk til en betalt version, medmindre det er opsagt inden udløbet af prøveperioden. Kunden vil modtage en påmindelse inden første betaling.